Vedtægter
For Illerfissarsiutileqatigiit
Vedtægterne beskriver blandt andet foreningens formål,
medlemskab, kontingent, medlemsrettigheder og den hjælp,
foreningen yder ved dødsfald.
Gældende vedtægter
Her kan du læse og downloade de gældende vedtægter.
Download vedtægter
- dansk (PDF)
Hent den komplette version
på dansk
Download vedtægter
- kalaallisut (PDF)
Hent den komplette version
på kalaallisut
Gældende fra: 25. marts 2026
Vedtægterne er vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2025 og underskrevet den 25. marts 2026
Vedtægterne
Klik på de enkelte kapitler for at læse indholdet.
1 - Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Illerfissarsiutileqatigiit
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Nuuk
Stk. 3. Foreningen er stiftet den 16. februar 1967
2 - Formål
Stk. 1. Foreningen har til formål at sikre, at når et medlem afgår ved døden og har betalt sit årlige kontingent, afholder foreningen udgifter til kiste, kors samt transport af kisten til kirkegården ved begravelsen. Hvis et medlem bosat i Danmark afgår ved døden, dækker foreningen alene kisten.
Stk. 2. Ved et medlems død deltager foreningens fane ved begravelsen. Hvis de pårørende ønsker det, kan foreningen bistå ved ceremonien, og fanen kan bæres af familie eller venner.
Stk. 3. Æresmedlemmer følges til gravstedet med særlig værdighed.
3 - Ledelse
Stk. 1. Foreningen ledes af medlemmerne gennem en bestyrelse, som har til opgave at arbejde for, at alle interesserede kan blive medlemmer.
4 - Medlemskab
Stk. 1. Alle kan blive medlemmer – fra fostre til ældre. Indmeldelse kan ske via formand, kasserer, foreningens kontor, e-mail, MobilePay eller hjemmeside.
Stk. 2. Kontingent pr. år:
0–17 år: 150 kr.
18 år og opefter: 300 kr.
Pensionister og førtidspensionister: 200 kr.
Fristen for betaling er udgangen af marts. Der betales årligt kontingent, størrelsen af dette bestemmes under Generalforsamling.
Stk. 3. Personer, der først melder sig ind efter det fyldte 65. år, skal betale kontingent svarende til 10 år bagud. Det samme gælder personer med livstruende sygdom ved indmeldelse, derefter betales kontingentet én gang om året som andre medlemmer. Betaling kan ske via bank, MobilePay, hjemmeside og der skal skrives cpr.nr. eller medlemsnummer hvilken medlem der betales for. Fristen for betaling er udgangen af marts.
Stk. 4. Medlemmer, der har betalt kontingent, har stemmeret og kan vælges ind til bestyrelsen. Kun medlemmer der er fyldt 18 år har stemmeret og kan vælges ind til bestyrelsen.
Stk. 5. Medlemskabet omfatter kiste, kors og transport til kirkegården ved død. For medlemmer bosat i Danmark dækkes kun kisten. Under bisættelse deltager foreningens fane. Hvis de pårørende ønsker det, kan foreningen bistå ved ceremonien. Gravning er ikke inkluderet.
Stk. 6. Æresmedlemskab kan tildeles efter: mange års A) indsats eller B) medlemskab. Hvor meget "mange års“ betyder bestemmes af siddende bestyrelse. Der ydes en årlig gave på 500 kr. ved jul.
5 - Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 3 suppleanter, som bliver valgt under Generalforsamling.
Stk. 2. Bestyrelsen kan modtage honorar, fastsat på generalforsamlingen.
Stk. 3. Fratrædelse kræver 1 måneds skriftligt varsel, uanset om man er formand, kasserer eller bestyrelsesmedlem.
6 - Økonomi
Stk. 1. Midler opbevares i bank på to konti. Den ene som foreningskonto og den anden som erhvervskonto.
Stk. 2. Hævninger kræver godkendelse fra formand/næstformand og kasserer. Hvis der skal hæves fra erhvervskonto, skal hele bestyrelsen først godkende dette.
Stk. 3. Midler må ikke udlånes. Når regnskabet viser underskud er dette bestyrelsesansvar.
Stk. 4. Formand og kasserer kan ikke træffe beslutninger alene, hvis de er nærtstående (inhabilitet).
7 - Regnskab
Stk. 1. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2. Eventuelle lån skal godkendes af majoriteten af medlemmerne.
8 - Generalforsamling
Stk. 1. Foreningen skal afholde generalforsamling for sine medlemmer senest inden udgangen af marts måned. Denne timing er valgt for at give revisorerne de bedste muligheder for at færdiggøre regnskaberne ordentligt. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske gennem forskellige kommunikationskanaler med mindst fire ugers varsel.
Forslag, der ønskes behandlet, skal afleveres skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingen.
Årsregnskabet, som skal fremlægges på generalforsamlingen, skal være underskrevet af båderevisoren og bestyrelsen.
En godkendt dirigent leder generalforsamlingen og skal desuden underskrive referatet samt de godkendte vedtægter. Bestyrelsen sørger for, at generalforsamlingens dagsorden indføres i forhandlingsprotokollen, som underskrives af sekretæren og formanden.
Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning: Bestyrelsen består af fem medlemmer.
Formanden og kassereren vælges for en toårig periode og afgår på skift. Formanden vælges i lige år, og kassereren vælges i ulige år.
Stk. 3. DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING:
- Velkomst fra formanden
- Valg af dirigent
- Konstatering af stemmeberettigede deltagere
- Godkendelse af dagsorden
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af formand
- Valg af kasserer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder suppleanter
- Valg af revisor
- Fastsættelse af bestyrelsens honorar (vederlag)
- Eventuelt.
9 - Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Hvis to tredjedele (2/3) af medlemmerne ønsker det, kan der afholdes ekstraordinær generalforsamling, såfremt bestyrelsen godkender årsagen hertil. Bestyrelsen fastsætter datoen.
Stk. 2. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske gennem forskellige kommunikationskanaler med to ugers varsel.
Stk. 3. En ekstraordinær generalforsamling afvikles efter samme procedure som den ordinære generalforsamling. Det reviderede regnskab skal fremlægges, og såfremt det kræves, foretages derom valg af bestyrelsen.
10 - Flytning
Stk. 1. Hvis et medlem flytter til en anden by eller bygd, kan vedkommende ikke få sine indbetalte bidrag til foreningen refunderet. Ønsker medlemmet at fortsætte sine indbetalinger, skal dette meddeles skriftligt til bestyrelsen med underskrift som dokumentation.
11 - Lokalafdelinger
Stk. 1. Bygderne Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit kan oprette lokalafdelinger, hvis de ønsker det. Medlemsbidragene sendes til Nuuk, og de skal deltage i indsamlingen af midler. Hvis de opretter deres egen selvstændige forening, udtræder de af foreningen i Nuuk, men et samarbejde kan fortsætte.
12 - Foreningens stiftelsesdag
Foreningens stiftelsesdag er den 16. februar.
13 - Opløsning af foreningen
Stk. 1. Beslutning om foreningens opløsning skal tages på en generalforsamling, hvis to tredjedele (2/3) af medlemmerne kræver det. Stk. 2. Hvis opløsningen vedtages af et flertal ved en afstemning, skal bestyrelsen sende en redegørelse til medlemmerne med begrundelse samt dato for ophøret. Indbetalte kontingenter refunderes ikke, og pligten til at betale kontingent fortsætter frem til ophørsdatoen.
Stk. 3. Vedtages opløsningen, skal bestyrelsen orientere de organisationer, der skal overtage foreningens virke. Det meddeles, at aktiverne i Illerfissarsiutileqatigiit Nuuk (Ligkisteforeningen Nuuk) efter opløsningen kan overdrages til de relevante organisationer, som medlemmerne kan overføres til, inden en fastsat dato. Ansøgningen om overdragelse skal vedlægges de gældende vedtægter som dokumentation for, at foreningens formål stemmer overens med den modtagende organisation.
Stk. 4. Hvis der ikke er fremsat ønske om overtagelse af aktiverne inden den fastsatte tidsfrist (jf. stk. 3), træffer bestyrelsen beslutning om, hvordan formuen skal anvendes.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til medlemskab eller vedtægterne